A4 Medier har siden omstruktureringen fra Avisen.dk været igennem en svær omvæltning. Mediet har skullet definere sig selv på en ny måde – en opgave der stadig står på. Chefredaktør Nicolai Kampmann og redaktionschef Jesper Bernstorff Jensen fortæller her om processen.

Af Astrid Bitsch Petersen, Benjamin Bøllehuus, Emil Mortensen, Laura Winther Møller, Nikola Jovic og Selma Hildebrand Frederiksen

A4s primære fokus er på stofområderne erhvervsliv og arbejdsmarked. Ifølge den ansvarshavende chefredaktør, Nicolai Kampmann, er deres typiske læsere lønmodtagere med en overvægt af læsere fra alderssegmentet 50+. A4s indhold er enten gratis eller bag en betalingsmur.  

I de gratis portaler finder man bl.a. A4 Nu og A4 Fri, der efter Nicolai Kampmanns eget udsagn slår sig op på at være “frit og folkeligt”. Førstnævnte behandler primært nyheder, hvor sidstnævnte handler om underholdning og fritid.  

Portalerne A4 Arbejdsmiljø og A4 Arbejdsliv kan tilgås gennem et abonnement. Det er her mediet lægger sit primære fokus, og forsøger at levere kvalitetsjournalistik. Her skrives der til professionelle såsom arbejdsmiljøkonsulenter, tillidsfolk, arbejdsmiljørepræsentanter m.fl. Der er i højere grad tale om niche sektioner, som bl.a. sælges gennem business-to-business markedet. Tanken er at arbejdsgiverne betaler for journalistikken. 

En af A4’s læsere er Charlotte Vincentz Petersen på 54 år. Til dagligt er hun formand for 3F’s lokalafdeling i Odense og aktiv indenfor politik. Udover A4 abonnerer hun Politikken og Fyns Stiftstidende. Som abonnent modtager hun A4 på mail, hvor hun læser både A4 arbejdsliv, A4 arbejdsmiljø og A4 synspunkt. Charlotte vælger A4, fordi det relaterer sig til hendes arbejdsområde, og fordi emnerne er relevante for medlemmerne i fagforeningen. Generelt synes hun, at mange aviser skriver borgerligt, hvilket hun ikke mener, A4 gør. Hun karakteriserer A4 som et medie med seriøse artikler, hvor de mennesker, der udtaler sig, er interessante og ofte bliver brugt som reference indenfor hendes branche. 

Den stærke historie

På A4 er en af de helt store udfordringer balancegangen mellem gratis og betalt indhold. På A4s anden niche portal, A4 Arbejdsliv, er tilgangen at mindst 70 procent af indholdet skal være bag muren.  På A4 kan de vælge at bruge en god nyhedshistorie, sende den til et nyhedsbureau om aftenen, og så har A4 muligheden for at blive citeret i andre medier dagen efter. På den måde bliver nyheden tilgængelig for et bredere publikum. Idéen er at få læsere over på deres site og så er håbet at nogle af læserne bliver hængende og er villige til at betale for lignede indhold. 

Den gode historie er for A4, en historie der ikke nødvendigvis passer ind i nyhedssektionen, men hvor der er lagt noget journalistisk graverarbejdet, som afdækker områder af arbejdslivet.  

Et eksempel på en klassisk og god historie fra A4 er artiklen “Storebæltsulykken: Flere ansatte har forladt jobbet med psykiske skader” fra 29. oktober i år. Mere end et halvt år efter Storebæltsulykken, skriver A4 en artikel, der, i stedet for at fokusere på selve ulykken, har udgangspunkt i de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af ulykken. Samtidig er historien også et eksempel på deres forretningsmodel om at sende deres stærke nyhedshistorie ud til flere medier.

Journalistens dagligdag 

Anna Kyst, som arbejder hos A4 medier som journalistpraktikant, fortæller hvordan den generelle dagligdag ser ud for journalisterne: “Jeg møder altid ind klokken ni. Så er jeg enten i gang med en historie, ellers så er der et dagligt møde, hvor vi taler om de dagsaktuelle historier. Ja, så sidder jeg sådan set bare og arbejder med det. Og så har vi en redaktionschef, der hedder Jesper, som man så skal hen og sparre med,” fortæller Anna. 

“Jeg vælger selv mine historier i det omfang, at der er nogle andre fra staben, der har dækket de debatter eller de historier, som er vores kernestof.” Der bliver ikke givet nogle specifikke krav til, hvor meget journalisterne skal producere, men tanken er, at man, på det der hedder nyhedsdesk, skal kunne få eksekveret en historie på samme dag. De oplever dog at blive nedprioriteret. Eksempelvis i valgkampen var der mange medier og politikere som i stedet valgte at gå til DR eller TV2. 

1 prøveabonnement eller 1000 kliks? 

Kampmann fortæller, at det kræver is i maven at stå ved, at god journalistik koster. Han pointerer, at den tidligere tilgang til at journalistik er gratis også er en forretningsmodel, der ikke fungerer. Betalingsmuren er en barrikade, så derfor skal noget være gratis for at lokke folk ind. Det er formålet med A4 Nu og Fri. De skal få læseren ind på A4s portaler, så antallet af kliks stiger og derudover giver disse to sites indtjening i form af reklamebannere.   

A4 Nu og Fri er altså sat i verden for at generere flere kliks og besøg på deres hjemmeside. Men for Kampmann er et prøveabonnement vigtigere end 1000 kliks. I det lange løb i hvert fald. Prøveabonnementer, der forhåbentligt bliver til faste abonnementer. Det er dette indhold, deres journalistiske hjerte banker for. Abonnementerne finansierer altså “den gode journalistik,” og de betalende kunder vil derfor finde indhold, der interesserer dem. Dette vil forhåbentlig medføre loyale kunder, der betaler gennem en længere periode, hvilket vil medføre et økonomisk råderum til endnu flere journalistiske historier omkring arbejdslivet. 

Man kan ikke være bedst til alt

Både i livet og hos A4 Medier gælder det, at man ikke kan være bedst til alt. Det er en realitet, Nicolai Kampmann og Jesper Bernstorf Jensen er bevidst om. Det har resulteret i en længere “zigzaggen” mellem kattevideoer og seriøse artikler; en balancegang mediet stadig kæmper med at finde sig til rette i. Der findes nemlig enormt mange alternativer for forbrugerne, hvis man blot søger tabloid nyheder. BT og Ekstrabladet er fx både dygtigere til det, samt har flere ressourcer end A4. “Man skal prøve at definere der, hvor man vil være bedst også trække sig fra de steder, hvor man ikke kan konkurrere,” siger Nicolai Kampmann. Samtidig skal der heller ikke herske nogen tvivl om, at journalisterne hos A4 ikke brænder for denne form for journalistik, men i højere grad vil rapportere om arbejdslivet og arbejdsmiljøet i Danmark. 

Efter omvæltningen, fra Avisen.dk til A4 Medier, måtte man starte forfra på de sociale medier. Det har betydet, at antallet af følgere på Facebook er blevet halveret, fra 48.000 til ca. 24.000. Det skader trafikken hos A4 Medier, da Facebook tidligere har været en stor motor for dem. Prioriteringen er dog ikke på sociale medier, da de artikler A4 deler på Facebook ikke generer penge. Det skyldes, at de folk der kommenterer på Facebook, primært er A4 Nu brugere og altså ikke betaler abonnement. Udover det finansielle aspekt, har A4 heller ikke nogen ambitioner om at være en platform, der lægger op til faglig debat.