Forskning viser, at mødetiderne på gymnasierne ikke er passende med de unges biologiske døgnrytme. En times forskydning af skoledagen vil kræve omstændige ændringer, men kan have store gevinster, siger ekspert.

Kender du det? Klokken er 22:18, og din rationelle klokke ringer i dit hoved – du bør gøre dig klar til at gå i seng. Du ved, at du fungerer bedst med 8 timers søvn, og du ved, at du skal op klokken 07, så du kan nå at gøre dig klar til hverdagens trummerum. Hvis du går i gang nu, har du rigelig tid til at tage et bad, børste tænder og gøre dig klar til at hoppe til køjs. Men klokkens ringen bliver overdøvet af en forstyrrende lyd i dit hoved. Alarmen sætter i gang, og du ved alt for godt, hvad det betyder. Din aktive del af hjernen registrerer ikke nederlaget, men din underbevidsthed konstaterer, at alarmen atter har sejret – det bliver endnu en aften med Netflix, sociale medier og alt for lidt søvn. 

Sådan ser en typisk aften ud for mange af landets teenagere. Syddansk Universitet har i en rapport om gymnasieelevers søvnvaner fra 2019 kortlagt, at 29% af de unge har problemer med at sove ‘næsten hver uge’ eller ‘mere end én gang om ugen’. Forskning viser, at søvnunderskud i længere perioder kan føre til livsstilssygdomme, depression og i værste fald forhøje risikoen for at udvikle demens. Udover dét er der nogle helt basale ting, som manglende søvn gør ved din krop. Du kan helt sikkert genkende følelsen, når du ikke har fået nok søvn – man bliver ukoncentreret, døsig og irritabel. Men hvis alle har oplevet den negative effekt på egen krop, mangel på søvn kan have, hvorfor går de unge så ikke bare i seng til tiden? 

Camilla Kring er uddannet civilingeniør med en Ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og fritid samt stifter af B-samfundet, der kæmper for at øge livskvaliteten og produktiviteten for B-personer ved at indføre senere mødetider. Hun mener, at det langt hen ad vejen er biologisk bestemt. 

“Al forskning viser, at når vi er unge, så forskydes døgnrytmen. Det betyder, at unge mennesker helt naturligt går senere i seng og står senere op. Det, at vække en teenager kl. 08 om morgen, svarer til at vække et voksent menneske kl. 04 om natten,” siger Camilla Kring. 

Testosteron kan spille en vigtig rolle

Forskningen inden for søvn er relativt ung, og man har først de sidste par årtier fået øjnene op for vigtigheden af søvn. Det betyder, at der stadig jævnligt udkommer ny forskning, der skubber til den allerede eksisterende viden. Den seneste forskning om teenageres døgnrytme peger på, at kønshormonet testosteron spiller en væsentlig rolle. Som teenager har mennesket en højere mængde testosteron i kroppen, og det, mener forskerne, er med til at forskyde døgnrytmen. Så det er ikke kun smartphones og computere, der er skyld i, at unge får for lidt søvn. Det er ren biologi. Teenagere har altid haft en anderledes døgnrytme, og det kan blandt andet ses på et stammesamfund i Brasilien, hvor de unge også går senere i seng og står senere op end resten af stammen, selvom de ikke har adgang til moderne teknologi.

“Man kommer meget hurtigt over i, at det handler om smartphones, og det har selvfølgelig også en betydning, men det er to forskellige diskussioner, og jeg synes, at det er meget vigtigt, at vi holder det adskilt i forhold til at diskutere mødetidspunkt i uddannelsessystemet. Hvis vi skulle indrette det efter de unge mennesker, så skulle vi indføre en senere mødetid. Det betyder mere søvn til de unge mennesker og også højere karakter. Det viser al den forskning, jeg har set på.”

Mødetiderne i gymnasierne vender vi tilbage til, men først hæfter vi os lige ved smartphones og skærmes indvirkning på søvn.

‘Søvnhormonet’ melatonin

Forskning viser, at det blå lys fra skærmene er med til at forværre udskillelsen af hormonet melatonin. Det har du muligvis hørt om før, for det bliver ofte nævnt som ‘søvnhormonet’ og bliver koblet tæt som årsag til, at vi ikke kan falde i søvn. Melatonin fortæller din hjerne, at du skal gøre dig klar til at sove og starter de processer i din hjerne, der får dig til at falde i søvn. Så når du ligger i din seng om aftenen og kigger på din mobil, giver du din hjerne en dårligere forudsætning for at falde i søvn. 

I en undersøgelse fandt forskere fra USA, at forsøgspersoner, der læste på deres iPads fem nætter i træk, inden de skulle sove, gik en halv time senere i seng og faldt i søvn en halv time senere, end når de havde læst i traditionelle bøger i en tilsvarende periode. Desuden følte de sig også mere trætte den første time om morgenen, når de havde brugt deres iPads om aftenen.

Flere årsager end det blå lys

Vi spurgte 101 elever fra Svendborg Gymnasium & HF om deres søvnvaner. Her svarede 81 af dem, at de ser på en eller anden form for skærm lige inden, at de skal sove, men da vi spurgte om årsagen til, at de ikke kunne falde i søvn, svarede 33 ud af 40, at det var på grund af pres fra skolen, stress og tankemylder. 

Mange af dem bruger øjensynligt deres skærme til at koble af fra en lang og krævende dag med skole, fritidsliv og forventninger til dem. Også selvom de godt er klar over, at det kommer til at tage en time af deres nattesøvn, som kan have konsekvenser for deres velvære dagen derpå.

‘‘Gymnasierelaterede ting gør, at jeg har svært ved at falde i søvn’’

___________________________

‘‘Jeg får ikke nok søvn på grund af skole og generel stress over tilværelsen.‘‘

Elever fra Svendborg Gymnasium

Til Kristeligt Dagblad udtaler Freja Filine Petersen, at presset på unge kan have en indflydelse på deres søvn. Hun har et ph.d.-stipendiat ved DPU, Aarhus Universitet og ved center for psykisk sundhedsfremme ved Københavns Universitet, og har sammen med Anne Maj Nielsen og Laila Colding Lagermann skrevet bogen ”Kort & godt om unge og stress”.

”Noget af det, de unge fortæller, er det her med at skulle være på hele tiden. At skulle tænke, præstere og yde på så mange niveauer både stresser og ødelægger søvnen. Konkurrencesamfundet har virkelig fået fat på dem,” siger forskeren.

Skolestart klokken 08 er ikke naturligt

Som tidligere nævnt, så er det også om aftenen, at teenagere ofte føler sig mest friske, og så kan det være svært ikke at finde mobilen frem eller sætte en serie på. Camilla Kring mener derfor ikke, at man skal kigge på de unges vaner for at komme problemet til livs. Der skal kigges på samfundsstrukturerne, som gymnasierne er bygget op efter. Hun har blandt andet selv oprettet et borgerforslag om, at ungdomsuddannelserne først må starte kl. 09. 

“Det er jo ikke en naturlov, at skolerne skal starte klokken 08. Hvis du sover mellem 22 og 06, så har du et søvnmidtpunkt klokken 02 om natten. Og det, vi kan se, er, at kun 1% af befolkningen har et naturligt søvnmidtpunkt kl. 02 om natten. Så vi har altså designet hele vores samfund efter 1% af befolkningen,” siger Camilla Kring.

Næstformand for Danske Gymnasier og rektor på Roskilde Gymnasium, Henrik Nevers, er positiv overfor ideen om senere mødetid, men ser det som svært at udføre i praksis. 

“Jeg har været i gymnasiet i 22 år, og jeg har egentlig også tænkt jævnligt på at starte senere. Lige nu kører vi fra 08 til 15, men vi kunne i princippet godt køre fra 09 til 16. Det, som det falder på, er to faktorer. Det er eleverne, der har fritidsarbejde og eleverne, der har fritidsaktiviteter. Det peger på en anden lidt mere gennemgribende organisering i samfundet. Det hele er bygget på, at skolen slutter 15 - senest 15:30,” siger Henrik Nevers.  

Henrik Nevers nævner, at skolerne skal hjælpe med oplysning om vigtigheden af søvn. Han peger også på, at det ikke kun er skolernes ansvar, men at forældrene og de enkelte elever også må tage ansvar for gode sovevaner.

Her er søvnforskeren Birgitte Rahbek Kornums 4 gode råd til en bedre søvn. Se også guiden fra Rigshospitalets afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser

• 

• 

• 

• 

Giver senere mødetider mere veloplagte elever?

Selvom det ikke er på tegnebrættet med senere mødetider i de danske gymnasier, så er der lavet forsøg med det før. I Californien er der vedtaget en lov om, at high schools først må starte klokken 08:30, og i Danmark har Egå Ungdoms-Højskole eksperimenteret med en mødetid klokken 10. De havde i lang tid haft elever, som var uoplagte om morgenen, ofte sprang over morgenmaden og nogle, der slet ikke stod op om morgenen. Derfor valgte de at rykke morgenmaden til klokken 09, så de fik mulighed for at få kroppen i gang.

‘De unge slipper for den dårlige samvittighed. De vil jo rigtig gerne op om morgenen og være friske og oplagte, men den tidlige mødetid er en negativ spiral. Både fordi de hele tiden blev konfronteret med fravær eller en besked om, at de bare skal stå tidligere op. En byrde forsvandt hos vores elever.’ siger Lars Andreasen, lærer på Egå Ungdoms-Højskole.

De oplevede hurtigt, at de fik både gladere og mere veloplagte elever på skolen. Lars forklarer også, at han var nødt til at forberede sig mere grundigt til undervisningen på grund af de friske elever. På trods af Henrik Nevers’ skepsis, mener Lars Andreasen ikke, at det ville kræve en stor omstrukturering af samfundet at rykke mødetiden. 

"Det er løgn, at det er svært at ændre i samfundet. I virkeligheden er der ikke meget, der skal omstruktureres. Jeg anbefaler virkelig, at man rykker mødetiden. Fra min side er det primært på grund af kærlighed til teenagerne.”

"Det er hårdt at være i skole fra 08-15. Klokken 08 er nemlig tidligt, men en time senere ville være bedre. Jeg føler mig mere frisk, når jeg møder klokken 09."

- Vida Haidari

Vi har kontaktet Uffe Elbæk (UFG), Liselott Blixt (O), Ellen Trane Nørby (V) og Anders Kronborg (A) for at spørge ind til, om der skal laves ændringer, hvad angår mødetiderne i gymnasierne, men ingen af dem har ønsket at stille op til interview.