De vælger den daglige nyhed til dig

Daglige nyhedspodcasts oplever stigende opmærksomhed fra den brede befolkning, der på daglig basis lader dem udvælge nyheder relevant for dem – udviklingen har været undervejs i længere tid, men først de sidste par år er den nået til Danmark.

Mads Olrik (tv) og Mads Ellegaard (th) udgør til dagligt det lille hold, der producerer Helikopter for Zetland.

Af Benjamin Bøllehuus

I det store åbne rum, der udgør Zetlands redaktion, møder Mads Ellegaard og Mads Olrik ind. Med matchende drivvådt regntøj udgør de Helikopter-holdet på denne grå onsdag i december. Morgenmødet skydes i gang, men det bliver et ganske kort et af slagsen. Dagens historie er hurtigt på plads: En færøsk lagmand er blevet presset af Kina om Huaweis levering af 5G-netværk på Færøerne, og det kan fortælle noget om, hvordan den kinesiske regering samarbejder tæt med Huawei om at presse smånationer til fordelagtige aftaler. Computerne tændes op, og forarbejdet går i gang.

På holdet bag nyhedspodcasten Helikopter ved internetmediet Zetland, er man bevidst om den tillid, lytterne giver dem på daglig basis. Stemmen bag podcasten, Mads Olrik, understreger, at man hos dem er transparente omkring, hvorfor de vælger den specifikke historie, og hvorfor den er relevant for lytteren. ”Vi skal fortælle lytterne, hvorfor det er en vigtig historie at fortælle. Det er den øvelse, vi laver hver dag – vi skal have en god grund, og vi skal have en god grund til at bruge folks tillid til det her. Det er indgangen til overhovedet at tillade os at tage folks opmærksomhed.”

Forskel mellem tillid til journalister og tillid til medier

I de senere år har troværdigheden til journalister været på et historisk lavpunkt. Ifølge kommunikationsfirmaet Radius’ troværdighedsrapport om forskellige faggrupper fra 2019, ligger journalisters troværdighed kun over bilhandleres og politikeres. Det er en udvikling, der har været på bedding, siden Trump i 2016 blev valgt til præsident og nærmest tog patent på begrebet ”fake news”. Siden fulgte Brexit, og journalister blev stærkt kritiseret for at være for ensidige og ikke at have været i stand til at gennemskue udviklingen.

Spørger man Mark Blach Ørsten, professor ved institut for kommunikation og humanistisk videnskab ved Roskilde universitet, skal man dog lave en sondring mellem tilliden til journalister og tilliden til medier. I sin rapport fra 2018 om danskernes forbrug af nyhedsmedier konstaterer han, at folk i høj grad har tillid til de danske medier. DR ligger i toppen af brugernes tillid til medierne, og folk anser generelt public service som værende garant for kvalitetsjournalistik. Folk har tillid til journalisters uddannelse, at de arbejder etisk forsvarligt, og at medierne gør deres bedste for at belyse sagen fra flere sider. Mark Blach-Ørsten mener, at grunden til journalisternes lave placering på troværdighedsskalaen skal findes i, at folk ofte forbinder journalister med en negativ historie ”Når man spørger om journalisters troværdighed, husker man nok i højere grad en dårlig eller tåbelig historie, for eksempel på Se og Hør. Men spørger man til brandet, forholder det sig anderledes.”

Praktisk og menneskeligt

Tjak. Tjik. Lyden af manisk museklikkeri blander sig med tastaturets klakken og klikken. Ellers er der tavst. Holdet researcher. Forbereder sig på dagens afsnit. Klæder sig på. Pludselig rejser Olrik sig. En potentiel kilde skal ringes op. Med sin iPhone i hånden forlader han rummet. Mads Ellegaard ænser knapt, han forsvinder og klakker videre. Inden længe kommer Mads Olrik tilbage. Afslag. Sammen klakker de videre på dagens historie.

Når man hos Zetland producerer en daglig nyhedspodcast, rammer man ind i en stigende trend. En trend der blev kickstartet af New York Times’ ”The Daily”, som var den første af sin slags, der fik mainstream opmærksomhed. Her går journalisten Michael Barbaro hver dag ned i et aktuelt emne og bruger 20 minutter på at gå i dybden med det. Denne model har vist sig at være enormt populær, og mange medier har efterlignet konceptet siden. Søren Hugger Møller, uddannet cand. Scient. i informatik og udgiver af nyhedsbrevet ”podcasts & podcasting”, forklarer, at det er enormt tiltrækkende for folk med et travlt liv at få serveret deres nyheder på podcast. Han understreger, at podcasts kan tages med alle steder, og at folk derfor kan have det med i ørene under transport, under madlavningen, mens de gør rent eller noget fjerde. Endelig er en af de
store trækplastre ved nyhedspodcasts også, at mediet lægger op til en personifikation af nyhederne, hvilket betyder, at lytterne i høj grad kan identificere sig med værten og på den måde få tillid til stemmen, de lytter til.

Et andet sted i København bliver der også dagligt lavet en nyhedspodcast. Det foregår på Politiken, som med ”Du lytter til Politiken” hver ugedag tager udgangspunkt i en artikel fra egne skribenter, og sammen med en vært gennemgår historien. Podcastredaktør Nina Kragh forklarer, at konceptet bag at have en vært og skribent i studiet gør, at man som lytter får fornemmelsen af, at der er et menneske bag historien. En fornemmelse, der kan være svær at få, hvis man bare læser en artikel på skrift. ”Politikens skribenter kommer, alt andet lige, til at fremstå mere menneskelige, fordi de kan fortælle om deres proces, de kan tage nogle forbehold, de kan fortælle om tvivl og alt muligt andet. Både historien og journalisten bliver mere menneskelig – og det klæder journalistik helt utrolig godt.”

En stigende, global trend

Mads Olrik sidder i Zetlands lille studie. Manuskriptet til dagens afsnit er netop blevet færdigskrevet, og nu skal det indtales. Med en skammel på bordet, så han kan få sin bærbar i øjenhøjde, går han i gang. Her er ingen slinger i valsen. Rutineret formidler Mads dagens nyhed i sin karakteristiske stil. Han gestikulerer, hans øjne udspiler sig ved hver pointe, og hans arme flyver rundt om hovedet, som var det en levende person, han skulle formidle til. En enkelt gang glipper det dog, og Mads må tage stykket forfra. ”Vi er blevet rimelig 1-take kinda guys herinde,” siger han, mens han ruller op i manuskriptet på sin bærbar. ”Okay, ik helt, men næsten,” griner
han, inden hans ansigt atter fortrækker sig i en koncentreret mine, og han begynder forfra.

”Folk forstår ofte kun 70% af nyheden – vi vil gerne have de sidste 30% med.”
Foto: Benjamin Bøllehuus

Det er ikke kun i Danmark, at nyhedspodcasts vinder frem. Faktisk er Danmark et af de lande, hvor nyhedspodcasts får mindst opmærksomhed. En rapport fra Reuters Institute for the study of Journalism i år viser, at kategorien nyhedspodcasts er i voldsom vækst på globalt plan. Antallet af nye nyhedspodcasts steg med næsten 12.000 mellem januar og oktober 2019 på globalt plan. Det er en forøgelse på næsten en tredjedel ifølge data fra Chartable. Snakke- og interviewpodcasts samt engangsfortalte historier er de mest populære subgenrer indenfor nyheder, men daglige nyheder har fået konstant stigende fokus.

En vigtig pointe at have i baghovedet er dog også, at når man lytter til et nyhedspodcast, har man på forhånd en accept af mediets troværdighed. Netop dette nævner Søren Hugger Møller. ”Når jeg går ind og lytter til Politikens nyhedspodcast, er det jo også fordi, at jeg i forvejen har tiltro til, hvad Politiken skriver. Jeg stoler helt simpelt på avisens udvælgelse af nyheder.” Denne indsigt er ikke noget, der går ubemærket hen hos redaktionerne på de forskellige medier. Som Mads Olrik siger det: ”Folk har tillid til, at vi kan give et blik ind i, hvorfor den her nyhed er relevant for dem, hvad der kan gøres ved problemet, eller hvad der allerede bliver gjort.”

Redigeringsfasen lakker mod enden. Der bliver klippe klistret i digital form på livet løs. Anslaget til dagens afsnit skrives. Lyden flettes ind i fortællingen. Nu skal den ud i æteren til Zetlands medlemmer. Og med ét tryk bliver den det. Dagens arbejde er tilendebragt. Med et underspillet jysk ”fe’” læner Mads Olrik sig tilbage i stolen, folder hænderne og kigger tomt frem for sig. Så rejser han sig, siger farvel til holdet og begiver sig hjem. I morgen kommer han tilbage og gør det hele igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *